Eksamensforberedelse

At forberede sig til eksamen kan være noget af en udfordring. For mange er det både forbundet med nervøsitet og angst og søvnløse nætter. Hvis du oplever, at du ikke kan nå at forberede dig godt nok, eller bare ikke har noget liv, når du læser til eksamen, eller at du simpelthen har det forfærdeligt i hele eksamensperioden, så er et kursus i eksamensforberedelse måske noget for dig.

På kurset arbejder vi målrettet med struktur og læsestrategier. Du lærer nye og konstruktive studie- og notatteknikker, som du kan bruge både nu og i fremtiden. Vi arbejder med at bruge tiden smart og klogt, så du kommer i mål med din plan. Vi arbejder også målrettet med mindre stress og mere tilfredshed, så du ikke behøver at få mavesår og migræne, når du læser til eksamen.

Formålet med et forløb i Studieværkstedet er, at du bliver bedre til at planlægge din tid og få mere ud af din læsning. Succeskriteriet er, at du kommer igennem eksamen på en god og konstruktiv måde med et resultat, som du kan være både stolt af og tilfreds med.

Et eksamensforløb i Studieværkstedet vil typisk foregå over 2 x 90 minutter, men kan selvfølgelig tilrettelægges, så det passer lige til dig og din situation. Forløbet foregår i rolige og hyggelige omgivelser i Studieværkstedet i Rågeleje, men kan også tilrettelægges helt eller delvist som et online-forløb. Hvis I er flere, der læser sammen, kan forløbet sagtens tilpasses til en gruppe. Forløbet henvender sig til alle, der skal til eksamen!

Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud!
Sidsel

Universitetsstuderende

Når jeg læser til eksamen føler jeg tit, at jeg mister overblikket, og opgaven vokser over hovedet på mig. Malene hjalp mig med at stille skarpt på opgaven og gav mig strategier til at komme videre, hvis jeg gik i stå. Jeg lærte at arbejde mere konstruktivt, og jeg fik en bedre indstilling til min egen præstation. Hos Malene er det lige så vigtigt at have det godt som at klare sig godt.