Mentorforløb

Nogle gange bliver skolegang til en umulig udfordring. Det kan være, du har svært ved at komme op om morgenen og møde i skole. Det kan være, du har svært ved at få lavet dine lektier og opgaver. Måske bliver du rigtig angst og nervøs, når du skal fremlægge eller til eksamen, eller endda bare ved tanken om at skulle sige noget i skolen. Måske bekymrer du dig meget om, hvad de andre i klassen eller dine lærere tænker om dig. Måske har du bare rigtig svært ved at få en hverdag til at fungere i skolen. Der kan være rigtig mange forskellige udfordringer og forhindringer, der giver dig problemer i din hverdag.

I Studieværkstedet tager vi udgangspunkt i netop din situation og dine behov. Sammen finder vi ud af, hvad det er, du har brug for i din hverdag. Måske har du mest brug for en sparringspartner, du kan mødes med en gang imellem. Måske vil du gerne have en fast aftale 1-2 gange om ugen. Måske har du bare brug for én, du kan ringe til, når du skal fremlægge eller aflevere en større opgave. Måske har du brug for én, der henter dig, når du skal til eksamen og venter udenfor, mens du er oppe. Måske har du brug for én, der kan følge dig i skole om morgenen, så du kommer til tiden. Måske er det noget helt andet, der gør hverdagen bøvlet for dig.

Et mentorforløb hos Studieværkstedet begynder med en samtale. Hvis du er under 18 år, skal dine forældre/værge være med. Vi afklarer forventningerne og aftaler en model, som passer netop til dig. Der vil være løbende evaluering af forløbet, så vi er sikre på, at vi er på rette vej, og der er også mulighed for et samarbejde med din skole, hvis skolen er indstillet på dette.

Ring eller skriv for en uforpligtende samtale om muligheder og priser!