Lektiehjælp

Lektiehjælp tilbydes til elever i grundskolen fra 3. klasse. Hjælpen tilrettelægges efter behov og foregår i Studieværkstedet i Rågeleje. Undervisningen tager altid udgangspunkt i den enkelte elev, og vi finder sammen ud af, hvilke metoder, der passer dig bedst. Lektiehjælp kan tilrettelægges som en løbende hjælp med de daglige opgaver i skolen, men kan også laves som et forløb, der booster fx læsning, engelsk eller andre områder, der kræver lidt ekstra opmærksomhed. 

Mulighed for kørsel
Elever, der går i skole i Gribskov kommune, kan efter aftale, hentes efter skole. 

Uden mad og drikke...
Når man har været i skole hele dagen, trænger man til noget at spise og drikke. Derfor begynder vi altid lektiehjælpen med en sund snack og lidt at drikke. 

Pris 
  • kr. 450,- pr. lektion
  • Klippekort: køb 9 lektioner og få den 10. gratis! Du sparer kr. 450,-
Ring eller skriv for et uforpligtende tilbud!

Tosproget?

Hvis du har brug for hjælp med det danske sprog i mundtlige eller skriftlige opgaver, så finder du god hjælp i Studieværkstedet. Jeg har mange års erfaring med dansk som andetsprog, og jeg kan hjælpe dig med det sproglige niveau i dine opgaver. Jeg kan også hjælpe dig med at læse forskellige teksttyper og give dig strategier, der øger din læseforståelse. 
Du er velkommen i Studieværkstedet, uanset om du går i folkeskolen, på en ungdomsuddannelse eller på en videregående uddannelse. 
Husk, at du får 25% studierabat, hvis du har et studiekort!

Ordblindhed eller
læsevanskeligheder?

Vidste du, at 7-8 % af befolkningen i Danmark har læsevanskeligheder? Hvis du oplever problemer med at læse eller skrive, så er der hjælp at hente! 

I Studieværkstedet har du mulighed for at arbejde med din læsning. Vi finder en god løsning, du kan bruge, når du skal læse og skrive. Her kan du få gode strategier og metoder, der kan hjælpe dig, når læsebyrden er stor, eller når du skal skrive opgaver. Vi arbejder med læsning, så du får mere ud af de tekster, du møder både i skolen og i din fritid. 
Studieværkstedet samarbejder meget gerne med lærerne på din skole, så du kan få adgang til de bedste hjælpemidler og metoder, hvis du ikke allerede er kommet i gang med at bruge læse- og skriveredskaber. Måske har du brug for at blive testet for ordblindhed, men er usikker på, hvordan du skal gribe det an. Den proces kan Studieværkstedet hjælpe dig med. Husk, at du får 25% studierabat, hvis du har et studiekort!